Hvorfor læser en skærmlæser mine formularfelter ikke op?

Hvorfor et synligt label ikke altid tæller

En skærmlæser læser ikke et formularfelt op, når det label, der står der, ikke programmatisk er knyttet til det pågældende felt — teksten vises på skærmen, men i kildekoden mangler den reference, som en skærmlæser har brug for for at forbinde label og felt. Dette sker normalt fordi `for`-attributten på labelen ikke stemmer overens med `id`'et på inputfeltet, fordi labelen ikke omslutter feltet i markeringen, eller fordi kun en placeholder er brugt i stedet for et egentligt label-element. For øjet ser formularen helt i orden ud; for en skærmlæser er feltet navnløst.

Denne type fejl kan i høj grad detekteres automatisk: en scanning ser, om et label-element mangler eller ikke peger på det rigtige felt, og om et felt kun har en placeholder i stedet for et label. Hvad en scanning ikke vurderer, er, om den labeltekst, der er til stede, faktisk angiver, hvad feltet spørger efter — et label med teksten "felt 1" er teknisk korrekt knyttet, men formidler ingen betydning til en bruger. Denne vurdering forbliver menneskeligt arbejde, også når selve forbindelsen er korrekt.

Hvor dette står i WCAG 2.1

Dette krav stammer fra WCAG 2.1, det testrammeværk, som EN 301 549 i praksis bygger på: kriterium 1.3.1 (Info and Relationships) kræver, at forholdet mellem et label og dets felt også er fastlagt programmatisk og ikke kun synligt visuelt, kriterium 4.1.2 (Name, Role, Value) kræver, at hvert formularelement har et navn, der kan læses af software — herunder en skærmlæser — og kriterium 3.3.2 (Labels or Instructions) kræver, at et felt overhovedet har et label eller instruktion. Sammen bestemmer disse tre kriterier, om et formularfelt er genkendelig og brugbart for nogen, der bruger en skærmlæser.