En tilgængelseserklæring er ikke et løst formular, som du udfylder én gang og publicerer. Det er det synlige hoved på en lille samling dokumenter. Den skal som minimum indeholde fire dele: selve erklæringen med omfang og det niveau, som kontrolleres mod, den underliggende vurdering med konklusioner, en handlingsplan med prioriteringer og tidsfrister, og hvor relevant det format, som tilsynsmyndigheden i dit land foreskriver.
Den detalje, som betyder mest for dette emne, ligger i anden del. Forordningen kræver ikke en tekst, der anfører at dit websted er tilgængeligt, men derimod dokumentation: hvad bygger denne konklusion på, hvad er der testet, hvad eksplicit ikke, og hvad gøres der med det, som endnu ikke opfylder kravene. En erklæring uden denne dokumentation er i realiteten en påstand uden bevis, og det er præcis det, som tilsynsmyndigheder fokuserer på, når de stiller opfølgende spørgsmål.
Selve erklæringen
Erklæringen beskriver, hvilken del af dit websted eller din app, som er omfattet af kontrollen, hvilken norm der bruges som udgangspunkt (EN 301 549, i praksis WCAG 2.1 på niveau AA), og hvilke komponenter, som på publiceringstidspunktet endnu ikke opfylder kravene. Den indeholder også en måde, hvorpå besøgende kan rapportere et tilgængelighedsproblem, og datoen for den seneste vurdering. Sidstnævnte er mere end en formalitet: en erklæring, som er to år gammel, mens webstedet i mellemtiden er blevet ombygget tre gange, fortæller ikke længere, hvad der faktisk er situationen nu.
Vurderingen bag den
Dette er den del, som oftest mangler, og den del, hvor det virkelig handler om. Den indeholder, hvilke sider og processer der er testet, med hvilken metode, og hvad dette viste. En automatiseret scanning kontrollerer en del af kravene godt og systematisk, men ikke alt: om en alternativ tekstbeskrivelse faktisk dækker billedets indhold, om læserækkefølgen for en skærmlæser er logisk, eller om en fejlmeddelelse i en formular også virkelig læses op, kræver vurdering, som en scanning ikke helt kan yde. Hver rapport, der genereres på axessia.eu, præciserer eksplicit, hvad der er og ikke er testet, netop fordi denne grænse er del af en fair vurdering og ikke noget, som skal skjules. Hvordan disse oplysninger blev fremskaffet, er forklaret på siden, der forklarer hvor konklusionerne kommer fra.
Det er vigtigt at nævne i denne del: en overlay-widget, der hævder at gøre et websted automatisk tilgængeligt, er ikke en erstatning for denne vurdering og heller ikke en dokumenteret foranstaltning. En tilsynsmyndighed, der spørger til dokumentationen bag en erklæring, spørger til, hvad der er testet og med hvilke resultater, ikke til et script, der kører på webstedet.
Handlingsplanen
Det, som en scanning eller vurdering leverer, er normalt en lang liste med konklusioner på forskellige niveauer af alvor. En handlingsplan omdanner denne liste til almindeligt sprog, med en prioritering og en tidsgrænse for hvert punkt: hvad påvirker købet og skal gøres først, hvad er en mindre ændring, som kan vente. Denne plan høres til samlingen, fordi den viser, at der ikke kun er testet, men også arbejdes på det, som endnu ikke opfylder kravene. Den, som hellere ikke selv strukturerer dette, kan se i oversigten over, hvad abonnementet leverer pr. komponent hvordan den prioriterede actionliste og erklæringen sammen kommer fra dette.
Dokumentering efter hver ændring
Et websted eller en app står sjældent stille: en ny betalingsudbyder, en ændret loginflow, et andet plugin til søgefunktionen. Enhver af disse ændringer kan påvirke noget, som tidligere virkede. Samlingen er derfor ikke et øjebliksbillede, men noget, der vedligeholdes. For dem, som præcist vil vide, hvilken situation der kræver hvilke dokumenter, for eksempel en webshop med et kontoområde i forhold til en tjeneste uden betalingstrin, giver videnbanken med emnerne udarbejdet pr. situation et mere specifikt svar, end en generel oversigt kan give.
Den, som kan blive spurgt om dette
Tilsynsmyndigheder beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt en erklæring foreligger, og om den stemmer overens med det, der faktisk er testet. Det betyder, at dokumentationen ikke blot er beregnet til offentliggørelse, men også til at kunne forevises efter anmodning. For din egen situation og spørgsmålet om, hvilket format og hvilken indberetningsrute der gælder i dit land, er en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed den rette kilde; denne artikel beskriver dokumentationens opbygning, ikke vurderingen af en individuel sag.
Hvis du først vil vide, om dette gælder for din organisation, og hvor de største mangler ligger, giver den gratis hurtigtjek af nogle få nøglesider en første indikation, uden at det kræver en konto.