Hvorvidt der følger en bøde for ikke at overholde European Accessibility Act, og hvor høj den bliver, afhænger af det land, hvor overtrædelsen konstateres. Selv direktiv fastsætter den tekniske standard — EN 301 549, i praksis WCAG 2.1 niveau AA — men overlader udformningen af sanktioner til medlemsstaterne. Det betyder, at den samme fejl, for eksempel et betalingstrin, der ikke kan betjenes med tastatur, i det ene land kan føre til en advarsel og i det andet land til en formel procedure med en administrativ sanktion.
For en virksomhed, der kun sælger i Danmark, er det et teoretisk spørgsmål. For en webshop eller tjenesteyder med kunder i flere EU-lande er det noget, der skal tages alvorligt, ikke fordi risikoen for at blive opdaget er større et sted end et andet — denne artikel udtaler sig ikke om det — men fordi de regler, som I skal overholde, simpelthen kan være forskellige fra land til land.
Hvorfor sanktionerne varierer
European Accessibility Act er et direktiv, ikke en forordning. En forordning gælder direkte og identisk i alle medlemsstater; et direktiv fastsætter et mål og en standard, og hver medlemsstat oversætter det til sin egen nationale lovgivning. Dertil hører også valget af håndhævelsesværktøj: hvilken tilsynsmyndighed der er kompetent, hvilke skridt den kan iværksætte, og hvilken sanktion der kan følge ved slutningen af disse skridt. Denne nationale omformning er præcis grunden til, at der ikke findes en europæisk liste over bødebeløb, som I kan sammenligne jeres situation med.
Denne forskel ligger ikke kun i størrelsen af en eventuel bøde. Den ligger også i sanktionens karakter. Nogle lande bruger administrativ tvang: tilsynsmyndigheden kan pålægge en virksomhed at afhjælpe en mangel inden for en bestemt frist, uden at der straks hænger et pengebeløb ved det. Andre lande har desuden en civilretlig mulighed, hvor en tredjemand direkte kan påkalde en virksomhed. Tyskland er det mest kendte eksempel herpå, med det såkaldte Abmahnung som et særskilt fænomen ved siden af det offentligretlige tilsyn.
Hvad I kan møde i praksis
I de fleste lande forløber processen via en tilsynsmyndighed, der først går i dialog med virksomheden og beder om en egen vurdering og en forbedlingsplan med tidsfrister. Først hvis det udebliver, eller hvis mangler ikke bliver afhjulpet, kommer en formel sanktion på tale. I en del lande er der desuden mulighed for, at en sanktion offentliggøres, hvilket for en virksomhed har andre konsekvenser end et pengebeløb. De præcise beløb, tidsfrister og beføjelser findes i den pågældende lands nationale lovgivning, og disse afviger altså bevidst fra medlemsstat til medlemsstat.
Danmark som udgangspunkt, ikke som målestok
For virksomheder, der primært er aktive i Danmark, er den danske tilsynsmyndighed og den danske udformning af direktivet det relevante rammesæt. Så snart I også sælger i andre EU-lande — via en webshop, der tilbydes på flere sprog, eller via en forretningsservice med kunder over grænsen — kan tilsynsmyndigheden i det andet land få en rolle, med sin egen melderoute og sit eget sanktionsrammesæt. Hvilken tilsynsmyndighed der er kompetent i jeres tilfælde, afhænger af, hvor I er aktive, og hvordan direktivet er implementeret i det pågældende land; det er noget I bør drøfte med en jurist eller selve den kompetente tilsynsmyndighed, hvis I er i tvivl.
Hvad det betyder praktisk for jer, hvis I sælger i flere lande
Det vigtigste er, at én forbedlingsplan og én tilgængelighedserklæring ikke automatisk opfylder kravene i alle lande, hvor I er aktive. Den tekniske standard er den samme overalt, men formatet på erklæringen, melderuten og sanktionsrammesættet kan være forskellige. I videnbanken efter emne angiver pr. land, hvilken tilsynsmyndighed der gælder, og hvilket erklæringsformat der forventes, således at du ikke skal finde det ud selv pr. land.
Et gratis første skridt er at kontrollere, om direktivet overhovedet gælder for din virksomhed, og hvilke risici der er forbundet dermed; det kan du gøre med hurtigscannningen af dine kernepaginer. Hvordan vi kommer til denne vurdering, og hvor informationen stammer fra, kan du læse på siden om vores arbejdsproces. For de landespecifikke blokke med indberetningsrute, tilsynsmyndighed og erklæringsformat pr. EU-land, herunder de tilhørende frister, kræves et abonnement; hvad det konkret betyder, finder du på oversigten over vores abonnementer.
Hvis du er usikker på, om din situation falder under en af disse nationale forskelle, er det ikke et spørgsmål, som en automatisk scanning kan besvare for dig. Start med den gratis scope-check og hurtigscan, og inddrag altid en jurist eller tilsynsmyndigheden i det pågældende land ved konkret tvivl om sanktioner eller kompetence.