Kan en automatisk tilgængelighedstest finde alt?

Automatiserede scans mangler menneskelig vurdering

Nej, en automatiseret tilgængelighedstest finder ikke alt. Sådan en scanning gennemløber en sides kode og signalerer, hvad der kan genkendes maskinelt: utilstrækkelig farvekontrast, billeder uden alt-attribut, formularfelter uden label, manglende sidetitler, en forkert sprogindstilling, overskriftsstrukturer der ikke passer. Det er en væsentlig del af kravene i EN 301 549, og en scanning gennemløber det hurtigere og mere konsekvent end en person ville gøre det.

Det, en scanning ikke kan vurdere, er betydning. Et billede kan have alt-tekst og alligevel ikke virkelig beskrive, hvad der står på det. Et betalingstrin kan teknisk set være betjeneligt med et tastatur og alligevel virke ulogisk, med et fokus der springer rundt. Eller hvorvidt en fejlmeddelelse i en formular faktisk er forståelig, eller en video behøver undertekster der stemmer overens med det, der bliver sagt — det kræver nogen der ser på og tænker med, ikke et script der gennemløber HTML'en. En tilgængelighedsoversættelse løser dette heller ikke: den lægger et lag over siden, mens den underliggende struktur forbliver uændret og skærmlæsere ofte har det endnu værere med det. Ingen rapport, fra hvilken leverandør end så længe, burde påstå at en vellykket scanning viser, at et websted fuldt ud overholder lovgivningen.

Hvor det fremgår: WCAG 2.1 og EN 301 549

EN 301 549, den europæiske standard som tilgængelighedsdirektivet henviser til, betyder i praksis WCAG 2.1 niveau AA. En del af succeskriterne heri er objektive og maskinelt testbare — kontrastforhold for eksempel kan måles præcist. En anden del af de samme kriterier er formuleret i ord som "tilstrækkelig" eller "logisk", og det kræver per definition en vurderer der forstår sammenhængen. Dette skel står ikke i en ansvarsfraskrivelse et eller andet sted nede på siden, det er indbygget i normen selv.